Virkelig en lang dag idag.

Jeg sku have haft samvær med Isabella idag – men hun var desværre syg – så det blev afmeldt en lille times tid før vi sku være der.

Som bekendt har jeg kun 1 time hver 14 dag – så jeg ser virkelig frem til den ene time, og planlægger alt ned i mindste detalje – hvorfor netop disse aflysninger rammer mig særligt hårdt, og efterlader mig med en stribe af svære følelser som det til stadighed er udfordrende for mig at håndtere adækvat – men øvelse gør som bekendt mester.

Med disse aflysninger går der 1 måned imellem jeg ser Isabella – og hvad der er endnu værre – 1 måned imellem Isabella ser mig.

Jeg fik beskeden om det aflyste samvær, imens kameraholdet var sammen med mig – så det blev nogle ret hårde timer derefter – men der var arbejde som skulle klares – så det var bare at get busy.

Vi arbejdede os igennem dagens optagelser, og da fokus for denne tv rapportage er netop mine døtres sag, og min kamp for dem – så var det i særdeleshed relevant at få denne udvikling med – af årsager som bliver helt tydelige, når udsendelsen går i luften.

Så hvad er det man siger:

“intet er så skidt – at det ikke er godt for noget andet”

Tv-holdet fulgte mig hele dagen, og tog med mig ned på stationen, da det jo er onsdag.

Det første og andet billede er fra optagelserne herhjemme.

Det tredje billede er fra Isabellas værelse.

Det fjerde billede, er det billede jeg altid tager til pigerne, hvor jeg sidder under uret ved søjlen, altid samme sted og samme tid.

Det femte billede er fotografen, som tager et billede af mig, imens jeg tager det fjerde billede.

Af alle de historier og fortællinger jeg bevæger mig igennem – er ingen hårdere at berette – end den om mine døtre.