Der er bare et eller andet ved det “happy birthday” billede.

Det er en vigtig kvantefysisk pointe, at hvis du ændrer måden du kigger på “noget” – så ændrer dette “noget” sig.

Måske er det fordi, jeg kender den lange historie bag de begivenheder, som alle kollektivt fører op til dette billede, som på en udefinerbar måde er objektiverende for vores nuværende situation – at det fængsler mig på sådan en måde, at jeg tager mig selv i at kigge på det, flere gange om dagen.

Men det er ikke mig, som har taget billedet – og jeg kan først se / mærke at disse ting er indeholdt i billedet efter fotografen har “produceret” og fremsendt det til mig.

Så hvad var det så – som fangede fotografens øje – fik ham til at ligge sig på gulvet med udstyret, og i en for mig stadig ukendt kreativ vekselvirkning imellem virkeligheden som den “er” – min subjektive beskrivelse af min oplevelse af den – kombineret med den måde som han fortolkende / afkodede det hele – og dernæst  “finde og skabe”  billedet ?

Bagefter sad vi på pigernes værelse og talte sammen, imens kameraet rullede.

Ham:

“Hvorfor har du sat en bamse i Isabella’s seng?”

Mig:

“Det håber jeg aldrig, du vil komme til at forstå”

Dag 302

Dag 204