“Børn har ret til begge forældre”

Plakat 1-3 er nu færdig

“1 year has now passed”

Jeg har i samarbejde med holdet bag platformen www.EnProcentErNok.dk (Mikael Jensen) lavet denne plakat-serie.

Dette er det første ud af 3 billeder.

De fleste som har fulgt mig, genkender naturligvis elementerne i dette billede.

Til at starte med kæmpede jeg alene imod alt og alle, for at sikre mine døtres ret til at have en far i deres liv.

Min kærlighed til mine egne piger gjorde, at jeg gik all in, som jeg har gjort med alt i hele mit liv, men undervejs i forløbet udviklede det sig.

Lige pludselig blev mine forskellige opslag delt her, der og alle vegne.

I takt med at jeg blev mere synlig i kampen for mine døtre, fandt flere og flere aktører mig, og bidrog og deltog med egne kræfter.

Men “Jeg havde stukket hånden i en hvepseredde” som min gode ven skrev i et opslag vedr. “Fædres rettigheder” – et opslag som inden for 2 uger fik over 2000 kommentarer…

jeg blev som resultat af den øgede synlighed derfor også hængt ud undervejs i jeg ved ikke hvor mange FB grupper, med de mest hadefulde opslag, ligesom forskellige bloggere skrev om mig på deres hjemmeside.

Pludselig var jeg blevet et ikon – en manifestation – af alle deres dårlige oplevelser med forfærdelig mænd og fædre, og så fik jeg ellers turen.

Men…

Nedenstående blev sagt til mig i en meget ung alder, af min daværende præsident fra dengang, hvor jeg som en håbefuld ung mand gjorde karriere i rockermiljøet.

“Det her ikke en fuckin’ popularitetskonkurrence”

Det er ubetinget et af de bedste råd jeg nogensinde har fået.

Det er samme mand, som i alle henseender var som en far for mig, og selvom vi igennem de sidste mange år ingen kontakt har haft, da vi har valgt hver vores vej, nærer jeg en dyb kærlighed til ham og mine tanker går regelmæssigt til ham og hans to døtre.

Jeg bevæger mig ikke igennem mit liv, som var det en popularitetskonkurrence.

Jeg er fløjtende ligeglad med hvor mange som hader mig, som hader det jeg står for, det jeg er eller det jeg har været – sålænge jeg ved, at det jeg gør, er det rigtige.

Og det jeg gør – ER det rigtige.

Når mine døtre engang kan se denne kamp, og alt jeg har ofret undervejs, vil de forstå, at selvom jeg var fraværende i en periode, var det på ingen måde frivilligt -og at jeg kæmpede en vild og brutal kamp imod alle odds, for at få dem hjem.

Af alt jeg har oplevet i hele mit liv, er denne kamp ubetinget det værste.
Jeg er aldrig nogensinde blevet testet så hårdt, som jeg er blevet her.

Plakaten sammenfatter min kamp for mine piger, og for alle børns ret til begge forældre samt at der er noget galt med vores system – og så længe denne fejl ikke er udbedret, er der ingen i systemet som skal tale til mig om “barnets tarv” eller “barnets ret til samvær med begge forældre” osv.

Men teksten er samtidig mit svar til alle
de forældre, som befinder sig i lignende situationer, som jeg frivilligt yder rådgivning.

“Hvordan kan du blive ved?”

“Hvorfor er du ikke knækket og gået i stykker?”

Lyder spørgsmålene altid.

Jeg ønsker at bryde det tabu.

I sager som disse kan du ikke undgå at gå i stykker – det er stort set umuligt.

Jeg gik i stykker – ligesom alle andre.

Det gjorde jeg i løbet af de første par måneder.

Jeg blev ødelagt – og er det i mange henseender stadigvæk.

Men selvom jeg var en nedbrudt og knust mand, så fortsatte jeg alligevel kampen.

Fordelen ved at ramme bunden – selvom det er med 200 km/t og ansigtet først – er at du får fast grund under fødderne.

Så jeg stilte mig på bunden og tænkte:

“Okay – så nu er jeg her – men hvordan kommer jeg væk herfra?”

Man kan ikke flytte sig, uden at bevæge sig.

Så jeg gik igang med at bevæge mig.

Alt hvad i har set på FB, i medierne, hørt i radioen, bogprojektet, tv rapportagerne osv – det er mine “bevægelser” for at arbejde mig op fra bunden.

Den sande styrke ligger ikke i hvor meget man kan håndtere, før man knækker – det sker før eller siden i det her.

Hvad du gør efter, du er knækket – det er det, som betyder noget.

1 helt år er nu passeret.

Dag 365
Dag 267

Kommentarer

Du er en meget eftertænksom og reflekterende mand, det bliver man klar over når man følger med på sidelinjen.

Så nej – drop popularitetskonkurrencen, innovation er ikke kommet af kopi men af nytænkning.

Og ang. styrke, så kommer den nemlig tusindfold frem når man står på bunden, for man giver slip på den indre cost&benefit analyse – for der er ganske simpelt ikke noget at miste når man står på bunden.

Tak for din åbenhjertighed.

Skriv en kommentar