Workshop afholdt for Radikale Venstre til deres Nytårsstævne d 6.-7. Januar ‘18

“Retsstaten under pres” Bande- og rockerkriminalitet, forebyggelse og straf.

Indtil for nyligt har mit arbejde med unge / voksne kriminalitets- og radikalliseringstruede personer overvejende været baseret på en 1-1 indsats, hvor jeg har hjulpet individder på det operative niveau.

Jeg har i forlængelse heraf arbejdet med medarbejdergrupper og afdelinger inden for det kriminalpræventive felt, men det var ligesom om, den ændring jeg gerne ville se, var for længe undervejs på den måde jeg arbejdede indtil nu, så jeg besluttede mig for at begynde at bearbejde problemstillingerne på et politiske niveau.

Jeg er ikke selv politisk aktiv, eller specielt bevandret inden for dette felt, men mange af beslutningstagerne sidder på dette niveu – så jeg valgte at ligge noget af min indsats her.

Jeg præsenterede vores workshop for alle 350 deltagere, og folk var fantastiske.

Når man arbejder med så store forsamlinger, er der andre dynamikker som aktiveres, end når der er tale om feks under 50 personer, og det er vigtigt, at man fastholder alle, da folk forsvinder i mængden og meget let kan ende med at “zoome ud”.

Når et oplæg virkelig connecter med noget i et publikum, er det en helt særlig følelse, fordi hele forsamlingen reagerer synkront og direkte på hvad der formidles – som om jeg præsenterede oplægget for en enkelt person.

Det er let at se og mærke undervejs, hvis man mister deres opmærksomhed. Folk begynder at stirre tomt ud i luften, ud af et vindue, sms’er, snakker med hinanden osv… Omvendt hvis oplægget er godt  – så er det tydeligt på hele forsamlingen, hvis jeg f.eks har sagt noget sjovt – hvilket jeg har for vane at gøre, hvis jeg taler om virkeligt svære og næsten umulige fastlåstheder og dilemmaer.

De første 5 billeder er fra min præsentation i plenum – herefter fortsatte vi i den workshop, jeg havde planlagt med mine fantastiske kollegaer og tætte venner henholdsvis Camilla Sys Møller-Andersen og Professor Line Lerche Mørck.

 

Et stort tak til alle deltagerne.

Kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.