Exit 2.0 - En koordineret intervention

Vi skal holde op med at gøre det, der ikke virker og i stedet bevæge os henimod det, som kan skabe en varig forandring.

Det er tid til, at det nationale exit-program redefineres og fjerner sig fra blot at være en praktisk ramme til at være en pædagogisk og psykologisk koordineret intervention. Når et exit-program tilrettelægges i et samarbejde mellem politi, borger og kommune, er en stor del af rammen bygget op omkring praktiske forhold. Alt dette praktiske arbejde er selvfølgelig vigtigt i et exit-forløb, men det må betragtes sekundært. Der skal vendes om på prioriteringen, og en hensynstagen til den psykiske overlast som deltagelse i bande-rockermiljøet har give exit-deltageren, må sætte rammerne for exit-programmet.

I 2016 var der 1.396 registrerede rockere og bandemedlemmer i Danmark. Ifølge Rigspolitiet, som fører statistik over alle kandidater uden for fængslerne, var 96 personer ved årsskiftet i gang med et exit-forløb. I 2015 og 2016 blev der gennemført 60 exitforløb, 30 blev afbrudt, 36 kom aldrig i gang, f.eks. fordi kandidaten ikke blev vurderet tilstrækkeligt motiveret, forklarer rigspolitiet.

I nærværende notat anskues et exit-forløb ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, hvor betydningen og forståelsen af PTSD, udviklingstraume og socialfærdighedstræning er en væsentlig faktor for et veltilrettelagt exit-program. Det er tid til, at det nationale exit-program redefineres og fjerner sig fra blot at være en praktisk ramme til at være en pædagogisk og psykologisk koordineret intervention.

Holdet bag Exit 2.0

Martin christian celosse-andersen

Specialkonsulent Økohuset, Center for krisepsykologi. Ejer enprojecternok, foredragsholder, blogger, skribent.

Camilla sys møller-andersen

Cand.pæd.psyk med speciale i Bandeexit, Exit-koordinator, udvikler og leder af ”EN VEJ IND”, projekt til forebyggelse af bande- rockerkriminalitet.

Insight Exit - Tænketanken

En procent er nok – til at skabe en positiv bevægelse. Det gælder også i samfundet.

For at en ny måde at tænke på og realisere et voldsomt kulturskifte fra eksempelvis rockermiljøet til det vi kalder ”normalbilledet” skal lykkes og lykkes godt, så er der brug for en praksisnær tankegang – men der er samtidig brug for et helikopterspektiv og en sammenhæng mellem det politiske liv og erhvervslivet, et par ”nede på jorden” samfundsbriller, uddannelsesverdenen og de praktikere, der arbejder med løsningsmodellerne i hverdagen.

Holdet bag Tænketanken

Martin christian celosse-andersen

Specialkonsulent Økohuset, Center for krisepsykologi. Ejer enprojecternok, foredragsholder, blogger, skribent.

Camilla sys møller-andersen

Cand.pæd.psyk med speciale i Bandeexit, Exit-koordinator, udvikler og leder af ”EN VEJ IND”, projekt til forebyggelse af bande- rockerkriminalitet.

Center for social færdighedstræning

Hvis du vil hjælpe et andet menneske må du begynde med at forstå det den anden forstår.
- Kierkegaard

Vi har udviklet en rammemodel for, hvordan det kan lykkes at arbejde sig væk fra en bestemt kultur og hen mod en anden som et helt menneske, selv om gabet imellem de to kan synes meget stort. Der er brug for meget mere end en praksisplan for det kulturskifte, hvor en kursusrække i vredeshåndtering, konflikthåndtering, indre motivation, identitetsskabelse og en hensyntagen til den psykiske overlast som deltagelse i rocker/bandemiljøet har givet en exit-deltager.

Det anbefales, at der på landsplan etableres Center for social færdighedstræning, som det der allerede er etableret i den gammel Rockerborg i Næstved. Derved bliver der samlet de faglige kompetencer der er nødvendige for at understøtte borgeren i deres exit-proces, med fokus på den pædagogiske og psykologisk intervention. Her bør der indledes et samarbejde mellem kommune, exit-borger og den tilknyttet pædagogiske og psykologiske specialist, og en tilrettelæggelse af den individuelle socialfærdighedstræning igangsættes.

Hvis vi antager, at forslagene i bandepakken virker, og at rockerborge og klubhuse lukkes, hvad skal der så ske med de tomme bygninger? Vi anbefaler at man aktivt bruger gamle nedlagte klubhuse/rockerborge i arbejdet med den reaktive kriminalitetsforebyggelse.

Medmindre der etableres noget ”andet” i disse bygninger, vil de stå tomme og fungere som reklamesøjler for f.eks. samme gruppering eller andre grupperinger, som ønsker at etablere sig i det område, rockerborgen eller klubhuset befinder sig i. Der er altså en periode, hvor en bygning, selvom den ikke huser nogle grupperinger, stadig er en rockerborg eller et klubhus, og hvor den uden tvivl er meget ”sårbar” for at blive reproduceret som borg.