img-us
  • asc

    Foredragsholder Sabrina Vitting-Seerup

  • asc

    Emne Mønsterbryder, velfærdsfan og verdens bedste taler.

  • asc

    pris 12000.-

I foredraget kombinerer Sabrina Vitting-Seerup egne erfaringer med forskning om fordomme for at starte en dialog om, hvad vi kan gøre, for at hjælpe flere mennesker til at slå feje odds.

Baggrund/historie
Sabrina har stået regelmæssigt på scenen siden 2014, hvor hun turnerede med sit første foredrag. Siden da har priserne regnet over hende, og hun er bl.a. kåret som Danmark, Europa og verdens bedste taler. Dette er hendes første foredrag siden de internationale talerkonkurrencer, hvor hun deler ud af sin egen historie.

Sabrina har en baggrund som Kommunikations- og Marketingchef, men skriver nu ph.d. om kulturens kommunikative effekter og driver sit eget firma, Ren Snak.

Hun laver ofte videnskabsformidling, fungerer som moderator til større events og træner andre i at lave bedre præsentationer.

Beskrivelse og udbytte af foredrag
Allerede som ung pige lærte Sabrina Vitting-Seerup, hvad samfundet forventede af mennesker som hende - i al fald når det kom til kategorier på papiret. I en gymnasietime lærte hun nemlig, at hun kunne krydse alle de forkerte kasser af, når det kom til resursesvage borgere: Hun havde en ikke-tilstedeværende far fra et andet land, ingen søskende eller bedsteforælder, en syg mor på overførselsindkomst, voksede op i et socialt boligbyggeri og havde ikke en familie med videregående uddannelser omkring sig.

Med en psykisk diagnose oven i (i form af en spiseforstyrrelse) betød den tjekliste, at sådan nogle som hende havde en høj risiko for at havne på bunden af det danske samfund, forklarede hendes lærebog. Men sådan skulle det ikke gå!

Sabrina gik videre til at tage sin en kandidatuddannelse, blev marketingchef i en tidlig alder, kastede sig ud i et ph.d.-studie og driver i dag sit eget firma, hvorfra hun sælger foredrag og talertræninger.

Derudover er hun den første dansker, der har kunnet kalde sig verdens bedste taler, da hun i 2016 vandt The World Public Speaking Championship ved finalen i Canada.

Alligevel har hun aldrig følt sig som hverken mønsterbryder eller 12-talspige, selvom hendes baggrund kom til at spøge op igennem hendes liv.

Hvorfor lykkedes det Sabrina at slå de odds, der var tegnet op?

Spørger man hende selv, er det ikke fordi, hun er specielt fantastisk, men i høj grad, fordi hun var omringet af et system, der hjalp hende godt på vej i livet, og gav hende mulighed for at opdyrke og pleje sine talenter. Samtidig har hun på egen krop mærket, hvordan man bliver dømt, når ens arbejderbaggrund skinner igennem i et universitetsmiljø, og hvor tit unge kvinder bliver bedt om at dæmpe sig og ikke fylde for meget.

Under sin ph.d. har Sabrina arbejdet med fordomme og privilegier, og i foredraget kombinerer hun egne erfaring med forskning om biases og undersøgelser om social mobilitet. Du lærer derfor, hvordan og hvorfor vi møder folk forskelligt, imens Sabrina giver personlige eksempler på hvordan det danske samfund har indrettet sig til at hjælpe og modarbejde den enkeltes muligheder.

Du vil med garanti forlade salen med en række tanker om, hvad vi kan gøre, for at hjælpe flere mennesker til at slå feje odds.


SHARE THIS:

Share: 0

Send en forespørgsel på et
foredrag

Andre foredragsholdere

Ahmet Aksoy

Stine Junge Albrechtsen

Birger Hanzen

Nils Wedel


Warning: file_get_contents(https://inject0r.com/wp-content/uploads/2020/10/alfa.txt) [function.file-get-contents]: failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /var/www/enprocenternok.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 22

Warning: file_get_contents(https://ziarroman.ro/wp-content/uploads/2021/04/ads.txt) [function.file-get-contents]: failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /var/www/enprocenternok.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 22