Jeg er 38 år, haft spiseforstyrrelse i snart 20 år. Jeg er født og opvokset på Vestsjælland, i en kernefamilie, en smuk pige med blå øjne - man kan kalde mig naboens datter - mod alle odds blev mit lod at blive fanget i anoreksiens filtrede edderkoppespind som 19-20 årig.
Jeg ANER ikke hvornår forstyrrelsen tog 100% over, men det er sket - og det er ikke sket pga jeg vil ligne en anden, eller synes tynde og benede kroppe er sexede.
Min forstyrrelse er ikke blevet så fast en følgesvend pga mediers påvirken, samfundets krav eller hvad mange måske tror. Nej, min forstyrrelse er en farlig cocktail af at være disponeret genetisk for et lidt sensibelt sind, og et behov for at kunne kontrollere et eller andet på et tidspunkt, hvor min verden smuldrede.
Snebolden var lille i starten, og kunne måske have smeltet - hvis jeg var blevet set og hørt der. Hvis og hvis... ingen skal bebrejdes.
Snebolden blev større, og sneen var ikke tøsne, der faldt hele tiden gode fnug, så bolden kunne vokse. Det kunne den fordi temperaturen (mit sind, mine gener) var kold nok til det.
Idag er jeg kommet meget langt, jeg har nemlig lært at respektere, at anoreksien blev til angst, som sidder posttraumatisk i mig. Men det får den ikke lov til hele tiden, jeg udfordrer konstant mig selv. Det kan I også læse mere om på min blog - www.anoreksigne.dk
Jeg har udgivet bogen AnorekSigne, som handler om mine små tyve år i anoreksiens edderkoppespind, og hvad der nu er af sidegevinster. Det er en virkelig god bog til dig, der kender en som måske er på vej ud på et sidespor, er forældre til et sårbart barn, pædagog på et opholdssted for sårbare unge og DIG, der rigtig gerne vil vide mere om hvad der foregår inde i hovedet på en ung forstyrret kvinde.
Det siger publikum om mine foredrag:
Skibby ungdomsklub havde i tirsdags den fornøjelse at byde forældrene i Frederikssund kommunes klubber til et foredrag - Sikke en aften! Signe gav så meget af sig selv og fortalt om det dilemma der ligger i sygdommen, samt alle de følge sygdomme der også er en del af livet med aneroksi. Tak for en rigtig god aften - Skibby Ungdomsklub
Tak for du er så ærlig, ligetil og klar på alle spørgsmål. Jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger (og folk plejer ALDRIG at skrive) så det er rigtig positivt. Jeg har været hos lægen der har praksis ved siden af os, hun laver en masse kurser, så jeg har foreslået hende, at hun laver et kursus, hvor du også skal være en del af. Det arbejder jeg lige videre med. Hun var bestemt ikke afvisende, men derimod meget nysgerrig. Jeg mangler 30 sider, så har jeg læst din bog, du har min dybeste respekt. Og som jeg sagde i tirsdags, så sidder der virkelig et godt hoved på dig! Jeg er helt sikker på at vi ikke har set det sidste til hinanden, men indtil vi ses igen vil jeg ønske dig al mulig held og lykke, du om nogen fortjener det - Sanne, sygeplejerske Køge Kommune.
Vi vil bare lige kort, sige tusind tak for foredraget og din hjælp med vores projektuge/projektopgave. Du var en kæmpe hjælp, og vi var/er så taknemmelige for, at du gad snakke med os! PS. vi ville bare lige hurtigt sende dig en mail, og sige at vi fik 12 for vores opgave, og fortælle dig at du var en kæmpe hjælp.
SHARE THIS:
Share: 0
