Baggrund
Tyge Mortensen er højskoleforstander på Landsbyhøjskolen. Landsbyhøjskolen er en mobil højskole, der laver landsbyudvikling, foredrag og events rundt omkring i mindre lokalsamfund landet over.
Tyge bærer desuden titlen som fremtidsforsker og generalsekretær i Selskabet for Fremtidsforskning. På disse platforme arbejder han parallelt med udvikling af lokalsamfund, frivillighedsmiljøer, fællesskaber, aktivt medborgerskab og nytænkning af demokratiet.
Tyge har oprindelig en naturvidenskabelig uddannelse Cand agro, med efteruddannelse indenfor ledelse, innovation, kreative processer og forretningsudvikling.
Han er tidligere forstander på Ryslinge Højskole, uddannelsesleder på Tietgenskolenog i mange år beskæftiget med organisationsudvikling og projektledelse i ind og udland.
Han har rejst verden tyndt både med arbejde og med rygsæk men altid opsøgt lokalsamfund i en søgen efter at forstå hvordan mennesker levede det gode liv. Har fundet frem til at det er noget du selv skaber, i de fællesskaber du opbygger i dit nærmiljø. Han opdagede også at de fleste mennesker i de vestlige samfund er afkoblet det gode naboskab og det involverende lokalsamfund. Han har derfor viet sit selvstændige virke til at facilitere og inspirere til udvikling af trygge og kreative lokalsamfund, som selv kan tage hånd om deres egen udvikling.
Beskrivelse af foredraget
Det kræver en hel landsby at opdrage et barn.
Sådan siger et kendt gammelt ordsprog. Før i tiden var det ikke muligt bare at være sig selv nok. Ikke muligt kun at være en isoleret familie, der fungerede på egne præmisser.
Man var heller ikke blot et nummer i de institutioner, hvor man blev passet. Nej tidligere var landsbybeboere, nødt til at løfte i flok. Både fordi man skulle have et arbejdsfællesskab til at fungerer og fordi man godt vidste, at man var hinandens forudsætning, for det gode liv.
Sådan er det ikke mere. Mange føler de vokser op i et lorteland. Overladt til sig selv og til den offentlige forsørgelse, eller til radikaliserede grupper, der lever et liv på trods.
Hvis vi ikke gør noget nyt i dag så smuldre sammenhængskraft i samfundet.
I en mere kompleks og globaliseret verden er spørgsmålet ikke OM vi skal genskabe de trygge lokalsamfund, spørgsmålet er mere HVORDAN vi gør det. Hvis vi ikke genskaber det trygge nærmiljø for vores børn at vokse op i, så falder vores samfund stille og roligt fra hinanden.
Tiderne er skiftet og opbrudstendenserne får os til at centralisere mange funktioner og magt. Samfundet skævvrides mere og mere. Færre og færre ejer mere og mere.
Konsekvensen er at vi isolerer os i parallelsamfund, uden forbindelse med hinanden. Eller springer ud med oprørske gule veste. Det er ikke opbyggelig adfærd for et samfund. Hverken for de store eller de små.
Foredraget tager udgangspunkt i de fremtidstendenser vi ser i dag: For udviklingen af vores velfærd. For vores samliv som mennesker. Og for sammenhængskraften i vores samfund. Men vigtigst af alt giver foredraget næring til den filosofi at:
- Den bedste måde at forudse fremtiden på, er ved at skabe den selværd.
- At skabe trygge lokalsamfund, hvor vi er sammen om at opdrage den næste generation til troen på fællesskab, er en enorm vigtig mission.
- At skabe et sted, hvor børnene føler de har rod - Hvor de føler sig hjemme, i en kreds af mennesker, de kender rigtig godt - og som kender dem Et sted som de altid vil have en meningsfyldt tilknytning til.
- Et sådant sted for vores børn og unge kan, vi alle være med til at skabe. Det er ikke svært - og vi kan starte I DAG.
Så spørgsmålet er om vi gider være medskaber af fremtiden?
Tilbydes både som foredrag, workshop og kursus.
Referencer
Det kan varmt anbefales, at bruge Tyge som foredragsholder og facilitator. Han er altid godt forberedt og han spreder masser af energi og inspirerende viden til deltagerne - Lone, Holbæk kommune.
Tyge er ærlig, udfordrende, samspillende og pisse provokerende på den fede måde. Det som Tyge mestrer kan kun få - og uanset hvilken branche du er i, så formår han at udfordre både dig og dit mindset! - Daniel, selvstændig.
Tyge har givet os et enormt spark i den rigtige retning. Vi fremstår meget mere professionelle i vores lokalområde idag. Det har været fantastisk at komme tæt på Tyges arbejde. Stor tak - Anthony, lokalråds formand.
SHARE THIS:
Share: 0