Mit liv var en stor offerolle, jeg var et offer for mine forældres skilsmisse, for mobning, for illoyale veninder osv lige far min barndom.

Op igennem mine teenageår blev det forstærket og min selvdestruktive adærd ligeledes.

Jeg kunne intet positiv finde ved mig selv og min identitet var nærmeste ingen identitet. jeg forsøgte blot at være der for andre og finde værdi i at være en god ven eller dørmåtte.

Min tilgang ændrede sig da jeg vitterlig opdagede at jeg selv vælger hvem jeg vil være og dermed begyndt jeg langsom selv at opbygge et fundament.

Så når især kvinder i dag spørger mig om hvordan man bliver som mig, ja så er mit svar nærmest at det er en vej og kamp så hård at du risikerer at dø af det, men at første skridt er vitterlig ligegyldighed overfor andres holdning til dig.

Der er jeg i dag, jeg kan ærlig sige, at menneskers holdning til mig som person Heidi og HunDragen rager mig.

Jeg har få men nære relationer og for mig blev det livsændrende at tage kontakt til Signe - Et menneske med følelser og historik der ligner mig med en fightermentalitet og styrke i alt sin skrøbelighed. Hun har konfronteret følelser og angst for at miste for jeg er simpelthen så bange for at hun dør fra mig.