Erstatningssamvær med Isabella – også aflyst

50 / 50

Som bekendt var der fastsat samvær nr. 3 sidste onsdag, som desværre blev aflyst pga sygdom, hvorfor det var lykkedes mig at få et “erstatningssamvær” i morgen formiddag, men jeg er netop blevet meddelt, at Isabella desværre også er syg der.

Dette betyder – at såfremt Isabella kommer til det planlagte samvær i næste uge, så vil der været gået en måned siden hun så mig sidst – i 1 time.

Jeg havde på forhånd forklaret statsforvaltningen, at vi kunne forvente disse “sygemeldinger”, da der har været en rød tråd igennem hele forløbet, hvor frister osv. er blevet overskredet og trukket pga “sygdom”, hvorfor jeg allerede ved forrige sygemelding mindede statsforvaltningen om dette, samt anmodede dem om at indhente en lægeerklæring for at komme dette i forkøbet fremadrettet, men det mente man ikke fra statsforvaltningens side af, at der var belæg for.

Så her står vi.

Nu har vi for anden gang i træk en sygemelding på en samværsdag med undertegnede, hvorfor jeg igen retter henvendelse til statsforvaltningen, og insisterer på, at der indhentes en lægeerklæring.

Nu må vi se, om det vurderes, at der denne gang forefindes et belæg for ovenstående.

Enten er Isabella så syg at hendes fravær reelt er berettiget, og så er jeg som far med part i myndigheden, naturligvis dybt bekymret for hendes helbred, hvorfor jeg gerne vil vide hvad der foregår, ellers er hun ikke så syg, at et fravær er berettiget, hvilket naturligvis er ekvivalent bekymrende.

I det nu 10 mdr lange forløb, har der i alt været 6 samværsdage imellem Isabella og mig, hvoraf de 3 af dem er blevet aflyst pga sygdom – hvilket effektivt set skaber en succesrate på 50/50.

Dag 304

Dag 206

 

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This is test checkbox

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.