“Exit is about breaking & entering”

Plakat 2-3 er nu færdig

Så er plakat nr. 2 ud af 3 færdig – og holdet har gjort det igen.

Hvor den 1. Plakat i serien handlede om min kamp for mine piger, min indsats på det familieretslige område og motivation/ inspiration til andre i samme situation – så handler denne plakat om mit kriminalpræventive arbejde inden for bande-rocker feltet, egne erfaringer med- og udviklingen af et forbedret exitprogram samt udviklingen af “centeret for social færdighedstræning” – et andet og stort område af mit liv, som jeg brænder stærkt for.

Min åbenlyse og veldokumenterede kritik af det eksisterende exitprogram og den kriminalpræventive indsats i forskellige sammenhænge, har naturligvis gjort mig upopulær blandt de udøvende aktører, men blot fordi det at gøre det rigtige, til tider kan være særligt svært eller med kedelige konsekvenser, må man aldrig lade det afholde en fra at gøre det alligevel.

Hvis den proaktive indsats i Danmark har virket inden for bande-rocerkfeltet, så er jeg udfordret på at se, hvilket parametre man kigger på, for at nå til den konklusion.

Det er nødt til at blive gjort bedre, uafhængigt af hvem fra systemet som personligt “føler sig trådt over deres tæer” – for hvis ikke vi ændrer vores indsats, vil vi blive ved med at få det samme resultat, som vi har fået indtil nu… Og med blot sidste sommers bandekrig i KBH in mente, så er jeg ikke specielt imponeret.

Plakaten symboliserer herudover, at alle har en fortid, alle har skelletter i skabet og alle bærer rundt på fortidens skygger.

Det er afgørende at man kigger disse skyggesider i øjnene, “embracer” dem alle incl. de aller værste, bearbejder og transformerer dem således at det bliver brugbart som ressource, istedet for det ligger i ens bevidsthed som en dødvægt, og afholder en fra en positiv progressiv udvikling og realisering af potentiale.

En masse tanker er gået forud for den umiddelbart meget korte sætning – og denne er sammensat således at den rummer adskillige tilsigtede fortolkningsmuligheder.

Selv lys/skygge forholdet er bevidst valgt.

Den 3. Plakat i serien venter vi lidt med – den skal times korrekt – da den nok skal lave opstandelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This is test checkbox

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.