“How bad do you want it”

It’s on now

Min modstander til kampen i super sværvægt er nu offentliggjort.

Jeg skal møde Simon Iversen.

Jeg elsker den renhed, autencitet og kompromisløshed man finder i boksning, selvom den fysiske del måske kan se voldsom ud.

Men der er så meget mere i boksning end dét.

Der er træningen op til kampen, hele optaken hvor man stresser hinanden, forberedelserne, søvnen, kosten, mindsettet, sulten – og det vigtigste spørgsmål:

“How bad do you want it?”

I kampen mod sin modstander bliver man nådesløst vejet og målt og på det spørgsmål – og bliver man fundet for let, så får man det at mærke – Øjeblikkeligt og for fuld tryk !

Der er ingen undskyldninger og søforklaringer, der er ingen veje uden om, der er ikke noget pis.

Den bedste mand vinder.

Når vi træder ind i den ring, foran 1.500 tilskuere som hepper på hver deres favorit , spotlights overalt som blænder os, og når klokken lyder og kampen går igang – så er der krig i den ring.

Den mand som vil det mest, som har trænet hårdest, og som er mest sulten – går derfra med sejren…

It’s on now ?

Afslutningsvis – fuld anerkendelse til Stephanie Karma Salvarli & Cengiz Mads Salvarli for at arrangere stævnet – det er virkelig flot gået ?

#stjerneboksning #enprocenternok #missionbullseye

Kommentarer

Jeg havde interessen for boksning i forvejen – men Kessler skærpede den uden tvivl til en sult efter at komme i ringen.

Jeg boksede meget i Næstved bokseklub da jeg var knægt, og forelskede mig i sporten allerede som 13-14 årig.

Min træner Jesper ville dengang have mig på ungdomslandsholdet, men jeg var for bange og usikker til at tro på det han så i mig, følge hans råd og bevæge mig den vej.
Efterfølgende kom jeg som bekendt på afveje i mit liv, og boksede derfra kun i de perioder, hvor det kunne lade sig gøre.

Så interessen for boksetræningen har altid været der.

Men Interessen for at bokse kampe kom helt sikkert med Kessler.

Han er (håber ikke han læser det) et kæmpe forbillede for mig, ikke kun som sportsmand og atlet – men også som far og som menneske.

Efter at have trænet med ham i en længere periode for år tilbage, begyndte jeg at mærke sulten. Sulten efter for alvor at prøve kræfter af oppe i ringen – men jeg kom aldrig i kamp.

Det har ligget imellem ham og jeg, at
Jeg aldrig fik taget den amatørkamp – og det er derfor et mål og en drøm der går i opfyldelse for mig – på flere niveauer.

Jeg vinder nu vores interne væddemål om, at jeg aldrig ville komme i kamp – og slipper dermed for at høre mere på hans spydige drillerier 🙂

Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This is test checkbox

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.