Heidi Asbjørn Freke aka “HunDragen” kontaktede mig for noget tid siden, og spurgte ind til hele forløbet omkring sagen med mine døtre, detaljerne omkring dette, det familieretslige system og de juridiske spidsfindigheder som omgiver tabubelagte sager som disse – da hun var faldet over flere af mine opslag igennem tiden – og hendes nysgerrighed og undren dermed var vakt.

Det blev efterfølgende til mange samtaler, både dybt forankret i sagen konkret, men også mere generelt om emner som ikke direkte relaterede sig til ovenstående, men som alligevel var interessante ud fra et sociologisk og antropologisk perspektiv.

Heidi var særligt interesseret i feminismens udvikling i en dansk kontekst samt udviklingen af hun døbte en nutidig “Amazone kultur”.

Jeg kunne nikke genkendende til ovenstående og havde forud for vores samtale coinet ordet “maskulinist” hvilket Heidi fandt mægtigt morsomt, særligt sammeholdt med hendes tanker om ovenstående udvikling.

Jeg forklarede hende, at maskulinisme dækkede over, at jeg gik ind for ligestilling for mænd, og det især inden for det familieretslige område. Hvordan, at jeg som mand, blev dømt ude med det samme pga mit køn, hvordan visse tilbud i samfundet samt visse paragraffer i Serviceloven ikke er tilgængelig for mænd alene pga deres køn, og at jeg ligeledes blev dømt “ude” på mit “hypermaskuline” look i de offentlige forvaltninger – og her tænker jeg specifikt på kommuner og statsforvaltningen.

En god kollega til mig – som samtidig er professor – gjorde mig opmærksom på, at ovenstående tanke skulle være indehold i den feministiske tanke. Jeg har svært ved at forene mig med det – så valgte at gå med maskulinisme istedet.

Jeg har altid været afdæmpet, rolig og kontrolleret når jeg taler – ligesom det er utrolig sjældent, at jeg bander.

Det var noget uvant for mig, men meget interessant, at opleve Heidi så passioneret og “deskriptiv” i sine formuleringer.