Der er altså en grund til, at the Rock is the man.

Til gengæld fik jeg sovet godt igennem om aftenen.

Her er et par still shots, fra et interview sidst på dagen.

“Du er altså på, på en anden måde, når du har et rapportagehold med på slæb, det er utroligt krævende”

Fik jeg fortalt – og ja den er god nok – det er faktisk mere krævende…

Jeg håber, at man vænner sig lidt til det med tiden.

De 3 billeder her illustrerer bevægelsen igennem det følelsesmæssige register, efterhånden som vi undervejs gennemgik de forskellige temaer fra min historie.

Vedr. billede nr 2 – det er næsten overflødigt at nævne, hvad journalisten spørger ind til her; til tider kan det være en anelse frustrerende, at jeg bærer mine følelser vedr. den sag så tydeligt udenpå.

Det vil aldrig være en skam, at vise følelser som udspringer af kærlighed (som min sorg i dette tilfælde er forankret i), og jeg vil aldrig bidrage til at reproducere det tabu, det efterhånden er blevet i vores samfund, at vise dybe følelser eller sårbarhed.

Det er dog et noget nyt fænomen for mig, og kræver tilvænning, ikke at være bedre istand til at kontrollere synligheden af mine følelser.